Hvornår hørte man først ordet Dannebrog?
Selve navnet Dannebrog optræder første gang i en kilde fra 1380. Navnet er sammensat af ordene ‘danne-‘ og ‘-brog’, hvor ordets andet led betegner et stykke tøj, stof eller klæde. Det har været foreslået, at første led er det samme, som i ord som Dannevirke og Danmark, og det har ført til den traditionelle udlægning af ordet som: ‘danernes fane’. Det er også muligt, at ‘dan’ skal forstås som det frisiske ord for ‘rød’ eller ‘rødfarvet’. Teorien støttes af, at tillægsordet ‘dannebroget’ eksisterer i betydningen ‘rødt med hvide prikker’ eller ‘rødbroget’, og betydningen af navnet bliver snarere ‘rødfarvet fane’.
Valdemar 2. Sejr vandt herredømmet over det nordlige Estland. Legenden beretter, at esterne overfaldt den danske lejr, og selv om danskerne var hårdt pressede, kunne nederlaget undgås, fordi ærkebiskop Anders Sunesen under slaget rakte sine arme op mod Gud for at bede om sejr. Så længe han kunne holde sine arme oppe, havde danskerne fremgang, men hver gang han blev træt og lod armene synke, gik esterne til modangreb, og det så en overgang ud til, at de ville løbe af med sejren. I dette øjeblik skal et rødt korsbanner, Dannebrog, være kommet til syne på himlen og være dalet mod jorden.
Kong Valdemar greb det og viste flaget til sine tropper, som derpå fik nyt mod og besejrede esterne.
Myten om det himmelfaldne Dannebrog
De fleste danskere fortæller og genfortæller med glæde myten om det himmelfaldne Dannebrog. Som den bliver fortalt i dag, tog historien sin form i løbet af 1500-tallet. Den optræder første gang i Christiern Pedersens ‘Danske Krønike’ fra 1520-23. Med baggrund i forskellige kilder skal flaget være faldet fra himlen under et af Valdemar Sejrs felttog mod øst i begyndelsen af 1200-tallet. Christiern Pedersen er dog lidt usikker på, om dette skete under et slag ved byen Fellin (nuværende Viljandi) i det sydlige Estland i 1208, eller om flaget stammer fra ‘Rytland’.
Franciskanermunken Petrus Olai (ca. 1490-1570) – Peder Olsen – nedskrev omkring 1527 også en række historiske optegnelser om Dannebrog. Han citerede her en ældre kilde, formentlig fra 1400-tallet, der ligeledes knyttede Dannebrogs myten til slaget ved Fellin. Peder Olsen korrigerede dog senere denne oplysning og forklarede, at der måtte være tale om en misforståelse, og at slaget i virkeligheden var sejren ved Lyndanise i Estland i 1219. Denne variant af fortællingen, der senere har fået tilføjet nye detaljer, vandt stor indflydelse og er blevet stående som myten om Dannebrogs himmelfald i 1219.