Undgå kondens i teltet inden festen
Er du i tvivl om, hvordan du undgår kondens i dit telt? Hvis ja, så læs her og få lidt gode råd.
Er du i tvivl om, hvordan du undgår kondens i dit telt? Hvis ja, så læs her og få lidt gode råd.
Personerne i teltet danner fugt.
Udstyr så som gasovne, varm buffet og lignende danner fugt.
Største synder er høj luftfugtighed og underlag som danner fugt i teltet.
Hvis du vil undgå kondens i dit telt, skal du være opmærksom på flere forskellige ting. Der er forskellige kilder som er årsag til kondens.
Kondens opstår når der bliver overskydende varmt fugtigt luft, som ikke kommer ud. Denne varme luft kan blandt andet komme fra personer eller udstyr, som afgiver fugtig varme. Men det er altid værst om morgenen, hvis teltet har været lukket hele natten.
Den varme fugtige luft fylder teltet, mens der udenfor ofte er koldere. Således dannes kondens, og du risikerer, at både du og alt hvad der er placeret i teltet bliver vådt. Når det er værst virker det næsten som om at det regner ned fra teltdugen.
Husk også at vi alle afgiver væske, når vi ånder og sover. Det bidrager også til kondens i teltet. En gasovn afgiver også fugt. Underlaget som teltet er placeret på, spiller også en stor rolle.
Kondens er ikke et tegn på dårlig kvalitet, faktisk er det mere et tegn på tæthed. Derfor skal du ikke være bekymret for at festteltet er utæt, hvis det drypper ned fra tagdugen om morgenen.
Problemerne med kondens opstår oftest ved høj luftfugtighed og/eller lave temperaturer. Kondensen afsættes på kolde flader, og på et festtelt er tagdugen mest udsat.
Når forholdene er sådan at kondensen afsættes, vil den dannes både på inder- og ydersiden af teltet. Når yderteltet bevæger sig på grund af vind eller regn, vil kondensen – som er afsat på indersiden af yderteltet – falde ned og du vil let kunne tage fejl og tro at teltet måske er utæt.
Er kondensen kraftig vil den kunne dryppe ned på borde, stole samt gæster i teltet. Samtidig vil luften føles klam og tung.
For at mindske / fjerne kondens skal der ventilation og udluftning til.
Ventilation skal sikre en jævn tilførsel af frisk luft og nyt ilt, samt styre kondensen ud af teltet. Dette opnås bedst ved en kontrolleret luftstrøm gennem teltet.
Udluftningen kan sammenlignes med at du åbner døre og vinduer i et hus for med gennemtræk at få hurtig og stor udskiftning af luften.
Høj CO2 indhold i luften giver dårlig luft. For at CO2-niveauet ikke skal blive for højt, er det altid vigtigt med god udluftning.
Virkelig nemt og fyldestgørende. Lejede 50 stole og en Soundboks.
Undervejs ændrede jeg antallet af stole helt uden udfordringer. Alle aftaler blev overholdt, og jeg blev ringet op på leveringsdagen. Priserne er også mere end konkurrencedygtige. Tak for suveræn service.
Elbron Betsayyad • TrustPilot