Øllets fyldige smag med oplivende toner af karamel passer perfekt til den fynske gastronomi. Og når røgen og friskheden i maden møder humlens sødme og bitterhed i munden, smager du pludselig det bedste ved hele øen på én gang.
- Alk. 5,2%
- EBC: 20
- IBU: 27
Albani har gennem tiden været en del af krostuer, spisestuer og andre fine steder. Øllen 1859, blev første gang brygget ved Albanis 150-års jubilæum. En lagerøl hvor malt og humle er i perfekt balance. Fyldig og smagfuld.
I Odense åbnede Albani i 1859. En farmaceut og tidligere Carlsberg-brygger, Theodor Schiøtz stod i spidsen for bryggeriet, og det gik så godt at han i 1879 var byens største skatteyder. Øllen Albani Odense 1859 blev udviklet til bryggeriets 150 års jubilæum, som en øl til det danske middagsbord, og dens maltsødme fungerer da også bedst sammen med mad – eller for de mange der holder af sødere øl. Den er fyldig og sød, og har en mørkere rav-farve, der måske ikke er helt ved siden af det bayerske øl man bryggede midt i 1800-tallet.