Huskelisten til konfirmation
Det er nok ikke en helt dum idé, at lave en huskeliste til din konfirmation. Det er jo en kæmpe fest, hvor du skal have styr på rigtig mange ting. Men bare rolig, for vi har nemlig en huskeliste klar til dig med de 20 vigtigste ting, som du skal huske i dine forberedelser. Du kan tilføje eller fjerne punkter på listen, så den matcher præcis med de ting, som du skal huske til din konfirmationsfest.
Konfirmationskjolen eller buksedragten
Lad os starte med noget af det vigtigste. Nemlig, hvad du skal have på. De fleste piger køber deres konfirmationskjole eller buksedragt i løbet december og januar, så det er måske nu, at du skal slå til.
Undertøj
Husk ikke at tage et farvet sæt undertøj på under din konfirmationskjole eller buksedragt. Køb et par underbukser og en BH i hudfarvet, så folk ikke kan se dit undertøj igennem dit outfit.
Konfirmations jakke
Find en jakke der passer til dig og din kjole, som du kan have på til og fra kirken, og hvis du føler dig kold. Der er mange forskellige jakker, som du kan vælge mellem, f.eks. en cowboyjakke, en cardigan, et sjal eller en blazer.
Konfirmationssko
Dine konfirmationssko er med til at definere dit outfit. Så gå efter din stil, og vælg dem du føler dig mest tilpas i. Er du stadig i tvivl om, hvilke du skal vælge, så læs vores skoguide.
Blå mandag tøj
Husk at få styr på, hvilket tøj du skal have på, når du og din klasse skal holde Blå Mandag. Tag på shoppingtur med din mor eller dine venner og veninder, og finde det perfekte outfit sammen.
Smykker
Fuldend dit look med ringe, armbånd, halskæder, øreringe og hårbånd. Har du et smykke, der betyder meget for dig, eller nogle smykker der bare passer vildt godt til dit look, så husk at få dem på.
Hår og make up
Det skal jo sidde snorlige, når du skal have sat hår og lagt makeup til din konfirmation. Find evt. inspiration til, hvordan dit hår og makeup skal være på de sociale medier så som Facebook, Instagram og Pinterest
Ønskelisten
Lav en ønskeliste, så dine gæster ikke er et sekund i tvivl om, hvad du godt kunne tænke dig i konfirmationsgave. Mangler du gode gaveønsker?
Gavebordet
Det er rart at have et gavebord, hvor du kan samle gaverne, som dine gæster har med til dig. Husk at skriv ned, hvilke gaver der er fra hvem, så du ikke bliver i tvivl, når du efterfølgende skal skrive takkekort.