Private arrangementer, fester og fejringer i en tid med COVID-19

Når mange mennesker, samles til private arrangementer, er der øget risiko for smitte med coronavirus. Jo flere mennesker der er samlet, jo større er risikoen for at der vil være en, der er smittet til stede. Samtidig kan det være svært at holde afstand, når vi samles mange indenfor.

Siden Sommeren 2020 har vi set, at en fest eller et privat arrangement har været knudepunktet for smitte, hvilket har resulteret i, at flere personer er blevet smittet.
I vinterperioden og de kolde måneder som betyder at vi søger indenfor, er det særlig vigtigt at forebygge smitte.

I de varmere måneder kan vi bedre kan mødes ude i det fri, eller afholde familie sammenkomster og feste i telt eller lignende, hvor det er meget lettere at holde god afstand til hinanden.

Borgere, som har spørgsmål om corona/covid-19 skal først og fremmest søge på hjemmesiden
coronasmitte.dk eller ringe til hotlinen på 7020 0233.

6 Gode råd

Vi har samlet et par gode råd til, hvordan i kan sikre jeres gæster ved de kommende fester i efteråret.

  1. Kræv Quicktest eller PCR hvis dine gæster ikke er vaccineret. Quicktesten er for tiden helt gratis, så for at passe på hinanden er det vigtigt at man finder ud af om de inviterede er smittet med Covid inden festen.
  2. Inviter ikke for mange og begræns varighed. Du bør ikke samle flere, end du har plads til. Hvis I er udendørs eller i åbent telt, kan I være lidt flere, og hvis du holder dit arrangement i en mindre lejlighed, kan I være færre. En god tommelfingerregel er, at hver deltager skal kunne have 4 m2.
  3. Raske deltagere. Alle skal være raske, dvs. personer med symptomer, eller som har været nær kontakt til en smittet, skal blive hjemme.
  4. Rene hænder. Gør det let at have rene hænder, både ved ankomst og undervejs. Opstil håndsprit ved indgangen, ved steder, hvor flere færdes og ved genstande, som mange berører.
  5. Hold afstand. Alle skal kunne holde 1 meters afstand til hinanden. Man skal kunne holde 2 meter afstand til personer i øget risiko, dvs. ældre eller personer med alvorlige, kroniske sygdomme.
  6. Kontaktoplysning på gæster. Hav en liste over dem, der er tilstede. På denne måde kan man nemt kontakte alle, hvis én skulle vise sig at være smittet med ny coronavirus.

Lej en berøringsfri sprit dispenser

God håndhygiejne har aldrig været vigtigere – Pas godt på dig selv og dem du holder af til festen, med vores nye gulvstandere. Leveres inklusiv 85% sprit i GEL – Lej den her hos Centrum Serviceudlejning

Mangler du plads…? Så lej evt. et festtelt hos din lokale festudlejer.

Med et festtelt kan du få rigeligt med plads, godt med udluftning, samt sikre at dine gæster er så meget udendørs som muligt, for at nedbringe risikoen for smitte. Udover det så er det bare super hyggeligt. Se priser for leje af festtelt her

 

Husk dine gæster på at de skal blive hjemme, hvis de er syge.

Fortæl dine gæster, at de skal blive hjemme, hvis de er smittet med ny corona virus; har symptomer, der kunne være tegn på, at de er smittet, eller hvis de er nærkontakt til en, der er smittet. Skriv det gerne i invitationen.

Rammer for arrangementet
Det er bedre at holde et arrangement udendørs end indendørs, og bedre at være et sted med meget plads end i en lille lejlighed. Rammerne for arrangementet har betydning for, hvor mange der bør deltage.

Hold hele eller dele af arrangementet udendørs. Hav en plan B, der sikrer, at dine gæster kan holde afstand, hvis vejret ikke tillader, at arrangementet holdes udenfor, og I må rykke indendørs. Sørg for, at der er nok toiletter og udgange, så der ikke kommer kø eller trængsel.


Hold afstand og undgå tæt kontakt

Sæt folk, der har tæt kontakt til dagligt ved samme bord og begræns at gæster rykker for meget rundt. Hav øget opmærksomhed på hygiejne og afstand ved servering.

Sørg for let adgang til håndvask eller håndsprit på de steder, hvor folk spiser eller tager mad fra.

Planlægger du buffet, så kan du anrette maden i portioner. Sørg for, at der kun er få personer ved buffeten ad gangen, og gør det let for folk at holde afstand, fx ved at markere afstand med tape på gulvet.

Benyt engangsredskaber eller lad nogle få personer øse maden op.

Undgå fælles skåle med snack, chips og slik. Du kan servere i mindre skåle eller små glas, så hver gæst kan få sin egen portion. Hold god hygiejne ved anretning og tilberedning af maden.

Adgang til håndvask og håndsprit
Sørg for let adgang til håndvask og håndsprit. Opstil håndsprit ved indgangen, hvor mange mennesker færdes og ved genstande, som mange rører ved.

Fjern fælles håndklæder, og brug i stedet engangshåndklæder eller papirservietter.

Hav flydende sæbe ved håndvaske i stedet for fælles sæbestykker.

Husk at genopfyld håndsprit og engangshåndklæder undervejs i arrangementet.
Luft ud og gør rent.

Gør grundigt rent både inden, under og efter arrangementet.

Gør hyppigt rent på overflader/punkter, som berøres af mange, fx dørhåndtag, gelændere, lyskontakter, armlæn, bordkanter, legetøj, fadølsanlæg, oplukkere, tablets, der styrer musik m.v.

Luft godt ud før og efter dit arrangement, og også gerne undervejs.